Sådan lyder budskabet fra Hedensted-borgmester Ole Vind før en høring om kommunernes økonomi på Christiansborg på onsdag. Her vil han sammen med en række andre borgmestre og eksperter sætte fokus på betydelige skævheder i udligningssystemet. Skævheder som har alvorlige konsekvenser for den borgernære velfærd i en række danske kommuner.
23,8 mia. kr. Så mange penge bliver hvert år omfordelt mellem danske kommuner gennem udligningssystemet. Systemet skal sikre, at kommunerne kan tilbyde et ensartet niveau i den borgernære velfærd.
Men faktisk gør systemet det modsatte, fordi det hviler på en række uigennemskuelige, forældede og upræcise opgørelsesmetoder, som gør nogle kommuner fattigere og fattigere sammenlignet med gennemsnittet.
Det er uholdbart, og derfor skal systemet have en gennemgribende modernisering.
Det mener flere danske eksperter og borgmestre, herunder Hedensted-borgmester Ole Vind (V):
- Virkeligheden har overhalet udligningssystemet. Flere af de opgørelsesmetoder, som skal sikre en rimelig udligning, bygger på kriterier, der ikke er opdateret de sidste 25 år. Det betyder fx, at ikke er taget højde for, at pensionsalderen i dag er højere, og at markant flere borgere er i småjob. Konsekvensen er, at Hedensted Kommune alene taber 38 mio. kr. hvert eneste år, fordi vi er dygtige til at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job. De penge skal vi finde et andet sted. Det holder ikke i længden. Og det er bare et af systemets kriterier, som rammer helt skævt.
Udligning sker på baggrund af både demografiske og socioøkonomiske kriterier, og det er især socioøkonomien, der giver udfordringer.
- Forklaringen er meget teknisk, men den grundlæggende udfordring er, at nogle kommuner simpelthen bliver kørt økonomisk agterud af udligningssystemet. Man skulle jo tro, at en kommune som Hedensted ville få bedre råd til velfærd og udvikling, fordi vi får flere indbyggere, skaber flere arbejdspladser og samtidig har lave driftsomkostninger sammenlignet med andre. Men på grund af udligningssystemet får vi gradvist færre og færre penge at gøre godt med, når vi sammenligner med en dansk gennemsnitskommune, og vi er langt fra alene. Vores tal viser helt klart, at vi har et system, der ikke virker, som det skal, og det er der behov for at få sat fokus på, for det er borgerne i vores kommuner, det går udover, siger Ole Vind.
Derfor er Ole Vind taler på en høring om udligningssystemet på Christiansborg den 28. februar, som Folketingets Indenrigsudvalg har arrangeret efter et besøg fra borgmestrene i Hedensted, Holstebro, Favrskov og Rebild kommuner, der også deltager denne gang.
Høringen er kommet i stand efter borgmestrene i november fremlagde deres kritik af udligningssystemet over for Indenrigsudvalget med et krav om, at systemet bliver moderniseret og gjort mere retfærdigt.
På høringen taler ud over Ole Vind blandt andre Arne Ullum, chefredaktør på NB Økonomi og flere andre eksperter.
Programmet for høringen og info om tilmelding kan findes på Folketingets hjemmeside.
FAKTA om udfordringer i udligningssystemet
En undersøgelse foretaget af økonomiske eksperter peger på, at det er flere socioøkonomiske kriterier, som skævvrider udligningsordningens funktion, herunder fx. Vægtningen af 20-59-årige uden beskæftigelse:
Udligning gradueres ikke i forhold til borgerens grad af tilknytning til arbejdsmarkedet. Dermed tages der i kriteriet ikke højde for, at en borger kan være i beskæftigelse i få timer om ugen.
Konkret betyder det, at de midler som udligningsordningen sikrer kommuner pr. borger uden beskæftigelse (fx på grund af nedsat arbejdsevne mv.) bortfalder helt, hvis en borger fx bliver ansat i få timer om ugen, mens kommunens øvrige udgifter til den pågældende borger typisk består.
Det gør det til en underskudsforretning i millionklassen at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse i fx småjobs.
Kriteriet er fra en tid, hvor pensionsalderen var en anden. Det betyder, at borgere, der er over 59 år og uden beskæftigelse, herunder fx også førtidspensionister, ikke medtages i udligningsordningen. Det giver systemet yderligere slagsside.
Samlet set koster alene dette kriterie i udligningssystemet Hedensted Kommune 38 mio. kr. om året, primært fordi beskæftigelsesindsatsen i forhold til borgere på kanten af arbejdsmarkedet er effektiv. I en række andre kommuner er udfordringen den samme.
Der findes en række andre kriterier, som også er med til skævvride systemet. Det handler fx om, hvordan udligningssystemet tager højde for borgere med handicap og videreuddannelse af forsørgere med et lavt uddannelsesniveau, som kommunerne taber på at hjælpe.
Udligningsreformen udhuler finansieringsgrundlaget pr. borger i nogle kommuner, så de bliver fattigere og fattigere sammenlignet med gennemsnittet - også selvom kommunerne klarer sig godt på vækst, jobskabelse og har lave omkostninger til administration:
Efter udligningsreformen i 2020 er finansieringsgrundlaget pr. borger, som består af skatter, tilskud og udligning, i nogle kommuner forværret markant (her vist med Favrskov, Hedensted, Holstebro og Rebild kommuner), så det ligger langt under landsgennemsnittet jf. illustration 1.
Som følge af udligningsreformen er gabet mellem finansieringsgrundlaget i de kommuner, der har det største finansieringsgrundlag pr. borger og det laveste vokset markant, jf. illustration 2.
Illustration 1: Graf over udviklingen i finansieringsgrundlaget i Favrskov, Hedensted, Holstebro og Rebild kommuner, som viser at finansieringsgrundlaget i kommunerne bliver forringet over tid.
Illustration 2: Gabet mellem kommunerne med højest og lavest finansieringsgrundlag pr. borger udvider sig løbende. Derfor bliver det sværere og sværere for nogle typer af kommuner at tilbyde samme velfærd som en dansk gennemsnitskommune.
