BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Peab Asfalts Specialafdeling Jylland/Fyn søger en dygtig formand til at varetage vores specialopgaver indenfor broer, Confalt belægninger, sport mm.
En jordnær virksomhed med fokus på det nære
I Peab Asfalt er vi mere end 300 medarbejdere, som hver dag er med til at bygge og udvikle Danmarks infrastruktur, når vi leverer asfalt fra vores fabrikker til veje, motorveje, broer, industri og specialopgaver over hele landet.
Peab Asfalt er kendetegnet ved en decentral struktur og et meget klart værdisæt, som skinner igennem på alle niveauer af virksomheden. Vi er bevidste om, at det er i det lokale, i det nære og i det daglige, at en virksomhed viser sit sande ansigt. Derfor lægger vi stor vægt på at være jordnære og tilgængelige. Naturligvis for vores kunder og samarbejdspartnere, men først og fremmest for hinanden.
Arbejdsopgaver
Du bliver del af vores specialafdeling, som har kontor i Uldum og i Køge. Du får udgangspunkt fra vores fabrik i Uldum, men vi udfører opgaver i hele landet, dog primært Jylland og Fyn. Specialafdelingen udfører asfaltbelægninger på broer, Confalt industrigulve, sportsbelægninger samt belægninger på P-dæk og andre specialopgaver. Det er ikke et krav, at du har erfaring med vores produkter, da vi gerne oplærer den rigtige person. Vi lægger derfor vægt på, at du har lysten og viljen til at tilegne dig nye kompetencer og viden.
Dine arbejdsopgaver:
- Daglig ledelse af et asfalthold med 7 mand, der udfører broer, industrigulve sportsbelægninger mm.
- Ansvaret for entrepriseudførelse, herunder løbende kontrol med kvalitet, materialeforbrug, miljø og sikkerhed
- Planlægning af egne opgaver i samarbejde med entrepriseledelsen.
- Vedligehold af materiel, der tilhører holdet
- Kundekontakt
Kvalifikationer
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og evt. har erfaring som formand eller arbejdsleder fra tidligere job, det er dog ingen betingelse
Du har et godt humør og den rette indstilling til at udføre kvalitetsarbejde i et professionelt arbejdsklima med en frisk og uformel omgangstone med gode og kompetente kollegaer.
Du skal have almindeligt kørekort, gerne B/E.
En virksomhed, hvor du bliver hørt og set
I Peab Asfalt har vi en høj faglighed og værdsætter en uformel tone i et miljø med plads til åbenhed og konstruktive forslag. Her er højt til loftet og plads til de fagligt nysgerrige. Vi tilbyder gode muligheder for at tage ansvar, udvikle sig og gøre karriere, hvis man ønsker det, uanset om man er ufaglært eller kommer med en uddannelse i bagagen.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Entreprisechef Kristian Primdahl Kristensen på tlf. nr. 61194837 eller Afdelingschef Peter Snog Nielsen på tlf. nr. 20483389
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Peab Asfalt A/S, Mekuvej 1, 7171 Uldum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://peabasfalt.career.emply.com/ad/formand-specialafdelingen-jylland-fyn/qpfd9m/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901936